Børnegudstjenester

Kom og hør godnathistorie! Svogerslev kirke inviterer igen til spisning og godnathistorie med nattøj og sovedyr i kirken.
Arrangementet er tiltænkt mindre børn – men forældre, søskende, barnlige sjæle og børn i alle aldre er selvfølgelig hjertelig velkomne.

Et par gange om året laver vi Børnegudstjeneste istedet for den almindelige søndags-gudstjeneste.
Børn er velkomne hver søndag, men når der er børnegudstjeneste er det hele tilpasset børn og deres forståelsesverden.

Børnegudstjenesterne er lagt, så de følger årets højtider.

- Adventsgudstjeneste med krybbespil ved kirkeklubben

- Juleaften er der en gudstjeneste særligt for børn.

- Til fastelavn markerer vi, at fasten starter og klæder os ud og slår katten af tønden.

Der vil omkring påsketid være lejlighed til at høre om påskens dramatiske begivenheder.

Høsten markeres med en ordentlig festgudstjeneste, hvor alle gode gaver bæres ind og pynter i kirken.

Datoerne kan ses i kirkebladet og her på hjemmesiden.