Befolkning ved århundredskiftet

I 1800 var der 301 indbyggere i Svogerslev og indbyggertallet steg kun til 388 i 1900.

Hvad kirkebøgerne fortæller om folk i Svogerslev 1892-1917

I 1964 var der 992 i hele Kornerup-Svogerslev kommune. Derefter er det gået stærkt. Udviklingen kan også ses af udstykningstidspunktet for de forskellige dele af Svogerslev.

1942-43 blev 7 huse bygget på Skolevej. 1954 blev resten af Skolevej udstykket. 1955-56 Gyldenkærnevej og i 1958 Kildevænget samt nybygning af skolelokaler ved Sankt Andreasskolen.

1962 Eppedalen og 1966 Munkeleddet og Stenleddet samt Lynghøjskolen. (Grundprisen var dengang 22 kr per kvadratmeter ! ). 1968 Bredengen, Enghaven og Tornager. 1974 Søbredden og Søbakken. 1976 Søhøjen. 1981-82 Brønsager 1984-85 Galpestykket og Gåseager. 2002 Egernvænget og Haretoften. 2002 Klyngehusene ved Peterssæde og 2007 Mårhaven.

Udsnit af de lysbilleder slagter Clausen tog i 60érne

I 1940erne og 50erne havde befolkningen det relativt godt. Mange af arbejderne ejede deres egne huse, hvilket var usædvanligt dengang. Der var et rigt kulturliv både i forbindelse med aktiviterne på skolen, og de aktiviteter socialdemokraterne arrangerede.